Den omstridte skarv går markant frem i Danmark til stor bekymring for både erhvervs- og sportsfiskere.

Fra 2013 til 2014 er antallet af ynglende skarvepar steget med 23 procent til over 30.000 par. Det viser en ny optælling fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, som offentliggøres fredag.

Den viser også, at antallet af skarvekolonier er steget til 2014 i år. Det højeste antal nogensinde.

- Tidligere opholdt skarverne sig mest ved kysterne. Men de senere år er de trukket stadigt længere ind i landet, hvor de nu også jager i ferskvand, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Læs også:

Pas på: Genbruger du din vandflaske?

Sportsfiskerne har observeret den fredede skarv mange steder oppe i åerne i gang med at æde løs af truede og fredede vilde laksefisk.

- Skarven har også reduceret opgangen af laks i Skjern Å med 25 procent. Det går ud over samfundsøkonomien, da lystfiskerfanget laks genererer en afledt meromsætning på mere end 4000 kroner per kilo fisk. Det samme gælder havørreden, som skarven også går efter, siger Kaare Manniche Ebert.

Læs også:

Strandvane afslører forskel på rige og fattige danskere

Hos erhvervsfiskerne er vreden over skarven endnu større.

- Skarven er en kæmpebelastning for fiskeriet. Stigningen i bestanden er endnu et tegn på statens laden stå til. Vi har før foreslået, at staten skal sikre, at skarven ikke laver nye kolonier. Men det nu rekordstore antal taler jo sit tydelige sprog, siger biolog Michael Andersen fra Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er der ikke baggrund for at gribe hårdere ind for skarven.

- Den eksisterende forvaltningsplan for skarven er udmærket, og der er ikke brug for yderligere stramninger. Problemerne skal løses lokalt og ikke ved generelle reguleringer på landsplan, siger han.

Læs også:

Løhde fortryder: Trækker lockout-varsel tilbage