Lørdag eftermiddag blev en 61-årig fisker fundet fundet livløs i havnebassinet ved Sydkajen i Hirtshals.
Nordjyllands Politi oplyser til Nordjyske, at fiskeren højst sandsynligt er faldet i vandet natten til lørdag.
- Dødsfaldet er ikke sket i forbindelse med arbejdet på havnen, oplyser vagtchef Lau Larsen.
Vagtchefen tilføjer, at der skal være ligsyn, og at man ikke har mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse.
- Det er en tragisk ulykke. Vi er nu ved at undersøge, om arbejdstilsynet vil ind over.
Manden er identificeret og de pårørende er underrettet.