Et grundlovsforhør ved retten i Horsens har onsdag aften givet fire ugers varetægtsfængslet til den 23-årige mand, der er sigtet for drabet på Chanette Sørensen.
Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi ifølge horsens-folkeblad.dk.
Den 23-årige har indtil videre nægtet at udtale sig.
Pressen og de cirka 15 fremmødte tilhørere måtte forlade retslokalet under grundlovsforhøret, fordi det blev afholdt under dobbelt-lukkede døre.
Selvom den 23-årige nu er i varetægt vil politiet fortsat efterforske sagen for eventuelt øvrige mistænkte, lyder det fra Peter Krogh
Den 23-årige valgte at godtage varetægtsfængslingen, så beslutningen om varetægt skal ikke prøves yderligere.