Fire mænd er blevet ramt af skud på Lundtoftegårdsvej i Lyngby nord for København.
"Vi er først lige landet derude og er ved at sætte os på området," siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen, til eb.dk.
Meldingen om skuddene kom kort før klokken 19.30, og politiet har endnu ikke overblik over situationen.
Der er ankommet flere ambulancer til stedet, men ingen er i livsfare. Tre af de ramte personer er blevet kørt på sygehuset, og den sidste er på vej på sygehuset.
Vidner har fortalt, at der udbrød masseslagsmål mellem to grupper indvandrere ved gerningsstedet, og Nordsjællands Politi har tilkaldt assistance fra Københavns Politi
Slagsmålet mellem de to indvandrergrupper ebbede ifølge politiet hurtigt ud.
"Der er ro på nu," siger Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
En beboer på Lundtoftegårdsvej fortæller til eb.dk, at to grupper af indvandrere allerede mandag aften var oppe at toppes.
"Det begyndte ved 23.30-tiden og varede omkring to timer, hvor der blev råbt meget højt på arabisk og smidt knive ud af vinduerne," siger beboeren .