Mindst fire børn er blevet sexmisbrugt på børnehjemmet Solgården i Tarm i Vestjylland i perioden 1949-1976. Hjemmet drives af Luthersk Mission.
Det er hjemmets nu afdøde forstander, der gennem 27 år, skulle have forgrebet sig på børnene. Luthersk Mission har nu selv undersøgt påstandene og føler sig sikre på, at de er sande, skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor opfordrer Luthersk Mission andre, der måske i samme periode har været udsat for overgrev om at henvende sig. Foreningen tilbyder psykologhjælp til alle, der har brug.
»Vi har ansvaret for de mennesker, der har været i vores varetægt,« siger generalsekretær Jens Ole Christensen til avisen.
Afsløringen kommer efter, at en af de misbrugte, den ny 67-årige Grethe Sørensen, beskriver de 55 år gamle overgreb i sin bog, »Barndommens dal«, der netop er udkommet.
I perioden, hvor overgrebene fandt sted, boede der 31 børn.
Luthersk Mission vil ikke gå videre med sagen af rettens vej, da den er forældet. Flere er døde eller senile.
Luthersk Mission har det seneste halve år krævet børneattester af deres ansatte.