Da komikeren Finn Nørbygaard mistede hovedparten af sin formue til finanskrise og Stein Baggers IT Factory, stod det ikke godt til mellem ham og konen Hanne.
"I sådan en situation går man i chok. Alt bliver splittet ad. En del af mig ville flytte, mens en anden del ville blive, og sådan bliver det ved. Så jeg var utilregnelig i flere måneder, og derfor ville vi på et tidspunkt skilles 25 gange om ugen," fortæller han til bt.dk.
Men Hanne holdt modet oppe hos både komikeren og sin 11-årige datter, og de klarede skærene.
"Man kunne jo få den tanke, at det er meningen, at vi skal have hinanden, når vi kan stå så meget imod. For når vi er helt ude af det her, så har vi som par en ballast, der svarer til et 50-årigt ægteskab. Så jeg er sikker på, at vi kommer stærkere ud på den anden side," siger Finn Nørbygaard.