De danske kommuner skal skrue ned for størrelsen af pengeposer, der bruges på at bygge nyt. Det mener finansminister Kristian Jensen (V), skriver Politiken.
Finansministeren har øjnene på de såkaldte anlægsinvesteringer, der sikrer nye veje, renoverede skoler, daginstitutioner og plejehjem.
Står det til landets kassemester, så skal den slags investeringer begrænses.
- Vi havde i kriseårene et behov for at øge anlægsrammen i den offentlige sektor for at holde hånden under en lang række virksomheder og en lang række job.
- Men nu er vi på vej ind i den modsatte situation med højkonjunktur, siger Kristian Jensen til Politiken.
Han fremhæver risikoen for mangel på hænder:
- Der er flaskehalse på arbejdsmarkedet - primært inden for bygge og anlæg. Der er derfor et behov for, at man justerer anlægsrammen for den offentlige sektor.
Problemet er ifølge finansministeren, at kommunerne de seneste år har begået et mindre, men væsentligt aftalebrud.
Hvor kommunerne de seneste år har formået at holde sig et godt stykke under det aftalte loft for serviceudgifter, så gør det modsatte sig gældende for anlægsudgifter.
Med andre ord har kommunerne overordnet set holdt sig inden for rammerne i de årlige økonomiaftaler. Men balancen er tippet.
Det vækker bekymring hos Kristian Jensen, der både frygter for den samlede samfundsøkonomi og selve aftaledisciplinen mellem stat og kommuner.
Greve Kommune er et af de steder, der kan blive ramt af et lavere anlægsloft. Det skyldes ikke mindst, at kommunen oplever en stigende befolkningsvækst.
På nuværende tidspunkt er der godt 49.500 indbyggere, hvilket frem mod 2025 ventes at stige til over 51.000. Med flere indbyggere følger et behov for anlægsopgaver, siger borgmester Pernille Beckmann (V).
- Jeg kan jo godt forstå, at finansministeren har den holdning. Men det udfordrer nogle af kommunerne og de projekter, som de laver på vegne af deres borgere.
- Vi har jo en massiv tilflytning til Greve. Vi skal bruge nye veje, nye børnehaver og så videre, siger hun.
/ritzau/