Voldtægtssagen mod tidligere IMF-chef Dominique Strauss-Kahn er igen blevet udsat og begynder ikke 23. august, oplyser Strauss-Kahns advokater ifølge Reuters.
"Vi har givet samtykke til en udsættelse af statusretsmødet hos dommer Obus fra den 1. til 23. august," siger Strauss-Kahn advokater, Benjamin Brafman og William Taylor, i en meddelelse.
"Vi kan forstå, at den offentlige anklager fortsætter med efterforskningen. Vi håber, at han inden 23. august vil have nået den konklusion at droppe sagen," skriver de.
Strauss-Kahn blev anholdt den 14. maj efter Nafissatou Diallo, en 32-årig stuepige på Sofitel-hotellet, anklagede ham for seksuelle overgreb.
I de seneste uger har der været spekulationer om, at anklageren kan afvise sagen, fordi, der er dukket bekymringer om Diallos troværdighed op.
Kilde: Reuters