Filmstjerne ville bore kniv i journalist

Baldwin drømte om at hævne sig på en journalist, der lagde en telefonbesked med ham og datteren ud på nettet.
Alec Baldwin er kendt for sin provokerende stil. For et par uger siden smed han bukserne i talkshowet Late Show for at aflede opmærksomheden for en voldsanklage mod ham.
Alec Baldwin er kendt for sin provokerende stil. For et par uger siden smed han bukserne i talkshowet Late Show for at aflede opmærksomheden for en voldsanklage mod ham. Foto: David Shankbone, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons

Den amerikanske skuespiller Alec Baldwin har haft fantasier om at dræbe en journalist, der i 2007 offentliggjorde en telefonbesked, hvor film- og tv-stjernen fra serien "30 Rock" skældte sin nu 16-årige datter ud.

Baldwin kaldte sin datter for en "uforskammet, ubetænksom lille gris", efter flere dage, hvor han ikke var i stand til at komme i kontakt med hende.

Telefonbeskeden dukkede pludselig op på hjemmeside TMZ.com, og det medførte en masse negative historier om skuespilleren, der har drømt om at hævne sig på den journalist, som offentliggjorde lydklippet.

- Jeg ville stikke en kniv ind i ham, så indvoldene væltede ud ham og dræbe ham, og jeg ville kigge ham i øjnene, mens han udåndede, siger Alec Baldwin ifølge torontosun.com til magasinet Vanity Fair.

54-årige Baldwin gør sig ind imellem bemærket med kontroversielle kommentarer. I december påkaldte han sig også en del vrede, efter at han var blevet smidt af et fly, fordi han ikke ville slukke sin mobiltelefon.

Bagefter skrev han på sin blog, at luftfartsselskaber og lufthavne har benyttet sig af terrorangrebet mod World Trade Center i New York i 2001 som undskyldning for at gøre flyoplevelsen så besværlig som muligt.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.