Filmskurk dømt for gruppevoldtægt

Skuespilleren Joseph Hyungmin Son skal til at vende sig til tremmer for vinduerne på Hotel Gitterly.
I den første Austin Powers-film forsøgte skurken Joseph Hyungmin Son at slå Mike Myers ihjel.
I den første Austin Powers-film forsøgte skurken Joseph Hyungmin Son at slå Mike Myers ihjel. Foto: Polfoto, (AP Photo/Chris Pizzello) / POLFOTO

I komediesuccéssen Austin Powers: International Man of Mystery spiller skuespilleren Joseph Hyungmin lejemorder, og det ser tilsyneladende ud som om, at han har haft mere end svært ved at skelne filmens verden fra den virkelige.

Austin Powers spiller han skurken Random Task, der kaster en sko efter helten Austin Powers, hvorefter han forsøger at kvæle den britiske agent.

Og denne rolle har angiveligt været svær at komme ud af.

For Joseph Hyungmin er netop blevet dømt for voldtægt af en 20-årig kvinde tilbage i 1990, skriver det celebrity-sitetTMZ.

Det var DNA-spor, der i 2008 førte til Sons fængsling. Den unge kvinde blev offer for en gruppevoldtægt juleaften.

Ifølge anklageren bortførte Son og en anden mand kvinden. De slæbte hende væk og slog hende og truede hende med en pistol.

Offeret fortæller også, at mændene stak en pistol op i hende og efter overfaldet efterlod hende nøgen i Los Angeles Compton-kvarter.

19. september skal Son have sin straf. Her kan han se frem til op til 15 år i fængsel.

Kilde: TMZ

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.