En mand fra USA's sydstater anklages af politiet for at have lavet skjulte optagelser af sin svigermor med mobiltelefonen.
Politiet var blevet kontaktet af mandens kone, da hun havde undret sig over et tilfældigt fund.
"Hun havde kigget i sin mands telefon, og der havde hun fundet optagelser af en kvinde på et badeværelse."
Senere tydede politiet de grynede optagelser.
"Vi fandt frem til, at det måtte være anklagedes 57-årige svigermor," udtalte talsmanden for politiet i Henrico County i Virginia.
Da politiet dukkede op på adressen og spurgte ind til nærmere detaljer, viste konen dem hen til badeværelset. Hun pegede på et hul, hvorigennem manden måtte have filmet svigermoderen. Hullet var imellem garagen og badeværelset.
Derefter arresterede politiet ægtemanden, den 40-årige Jason Good. Politiet ved endnu ikke, hvornår videooptagelsen præcis har fundet sted, men de mener, det muligvis var under familiens Thanksgiving-weekend.
Kilde: The Smoking Gun