En forseelse efter syv sekunders spil førte til, at angriberen Ze Carlos fra den brasilianske klub Cruzeiro modtog det hurtigste røde kort nogensinde i brasiliansk fodbold.
Ze Carlos ramte en modstander med sin albue og fik marchordre blot 15 sekunder inde i opgøret mod Atletico Mineiro.
Den uheldige Ze Carlos har efterfølgende bedyret, at det ikke var en bevidst handling, men at han gled og ramte modstanderen ved et uheld.
Atletico Mineiro vandt i øvrigt kampen med 3-0 og fører i kampen om det brasilianske mesterskab med 21 point efter 10 kampe.
Den hurtigste udvisning i fodboldhistorien skete i engelsk kamp mellem Cross Farm Park Celtic og Taunton East Reach Wanderers.
Her blev en spiller smidt ud efter to sekunder for at råbe af dommeren, netop som spillet var sat i gang.