I mere end 60 år hang billedet på Ullevål hospital – givet som en gave fra læge, der havde arbejdet på norske hospital.
Nu spreder det fire meter lange maleri ikke længere glæde på blandt indlagte og besøgende. Det er netop blevet solgt på auktion. For et svimlende beløb, skriver NRK.
I 1954 var lægen Leon Elias Volodarsky udsendt til New Delhi for WHO. Her faldt han over billedet på et lokalt galleri, og fik forhandlet en fornuftig pris hjem: 1400 rupi, der svarer til ca 150 kr i nutidskroner. Ved sin død forærede han værket til Ullevål.
Siden dengang er kunstneren bag værket, Maqbool Fida Husain, blevet en verdenskendt kunstner, der også kaldes ”Indiens Picasso”.
Nu har værket netop været under hammeren hos auktionsfirmaet Christie’s i New York, og det er en underdrivelse at sige, at det er steget i værdi. Hammerslaget lød på 11,6 mio. dollars – næsten 80 mio. kroner. Det er faktisk mere end fem gange vurderingen…