Det kan åbenbart godt betale sig at gå fallit.
Så får man nemlig lov at bo i sin vens kæmpelejlighed og køre rundt i hans Mercedes.
Så godt behandler livet i hvert fald den tidligere tennisspiller Frederiks Fetterlein, skriver B.T.
"Det er en kæmpestor lejlighed på over 400 kvadratmeter. Det er en ven, som har ti forskellige lejligheder, og så bor jeg dér," fortæller Fetterlein til B.T.
"Der er en masse biler i garagen - herunder en Mercedes SLR, som jeg må bruge - men det er jo ikke hver dag, jeg kører i bilen," fortsætter han.
Selv ejer han ikke en klink, men føler alligevel ikke, at han nasser på sin ven. Det er snarere et udtryk for vennetjenester.
"Jeg synes ikke, det er nas. Jeg synes, det er payback. Jeg har også gjort meget for dem uden at få betaling for det," forklarer han.
Kilde: B.T.