Ifølge den engelske avis The Sun stopper Manchester United-manager, Alex Ferguson, til næste sommer.
Ferguson runder 70 år næste år og har derfor meldt sin afsked til Manchester Uniteds bestyrelse.
Alex Ferguson blev manager for Manchester United i 1986, og han har blandt andet vundet 11 mesterskaber med klubben, fem FA Cup-finaler og to Champions League-finaler.
Derudover er han ni gange kåret til Årets Manager i Premier League.
Derfor er klubben nu på jagt efter Fergusons afløser, og klubbens bestyrelse er ifølge The Sun nu gået i gang med at lave en liste over de mulige afløsere.
Her topper angiveligt Jose Mourinho, der samtidig også er i spil til at blive ny manager i Real Madrid men efter traditionen ikke bliver samme sted ret længe.
Derudover er den engelske landstræner, Fabio Capello, den tyrkiske landstræner, Guus Hiddink, Martin O'Neill fra Aston Villa og Arsene Wenger fra Arsenal mulige kandidater.