De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, vil afvente nye målinger af kvælstof i vandmiljøet fra danske marker, før hun vil tage stilling til, om der skal ændres i Landbrugspakken.
Det siger hun, efter en forsker ifølge Berlingske sår tvivl om beregningerne bag Landbrugspakken, der gav landmænd lov til at gøde mere. Forskeren er betalt af Danmarks Naturfredningsforening.
Alle er sådan set enige om, at der er usikkerhed om beregningerne i Landbrugspakken. Hvorfor ikke lade den tvivl komme miljøet til gode og få lavet nye prøver og beregninger, før man ruller ud med mere gødning?
- Den model, man har anvendt, er baseret på mere end 1200 forskellige målinger. Så den er baseret på mange konkrete målinger. Men der vil være usikkerhed, og den kan svinge begge veje. Både til fordel og ulempe for miljøet.
- Jeg vil gerne den vej, hvor vi får foretaget flere konkrete målinger af udvaskningen. Derfor er jeg glad for, at vi i forbindelse med Landbrugspakken har sat penge af til at oprette omkring 100 nye målestationer.
Hvis det viser sig, at der er mere kvælstof i vandmiljøet, end man regnede med, er skaden jo sket. Hvorfor ikke sætte Landbrugspakken på hold, som EL og R er ude og foreslå, lave de prøver og være på den helt sikre side?
- Vi får hele tiden lavet prøver. Netop nu bliver der indsamlet prøver, som vi politikere får præsenteret medio 2018. Mig bekendt er der ikke lavet prøver, som viser, at udledningen er højere end forventningen.
Hvis de kommende prøver alligevel viser, at der er udledt langt mere kvælstof i vandmiljøet end forventet, hvad skal der så ske?
- Så er det klokkeklart, at vi er nødt til at se på hele Landbrugspakken med nye øjne. Det er vi simpelthen nødt til også i forhold til vores EU-forpligtelser. Vandramme-direktivet siger meget klart, at vi ikke må forværre tilstanden i det danske vandmiljø.
- Men jeg har ikke set noget på nuværende tidspunkt, der giver mig anledning til at tro, at udledningen vil være markant højere, end da vi vedtog pakken.
Flere forskere bakker op om Bjørn Holtens Petersens konklusioner og fremhæver ligesom ham, at det er usædvanligt, at regnemodellen ikke er valideret. Er det godt nok?
- Jeg kan forstå på en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet (som står bag beregningerne, red.), at modellen er det bedste bud på at beregne det her. Og at flere og flere danske og internationale studier peger på, at modellen er temmelig retvisende.
Man kan vist godt kalde hele forløbet omkring Landbrugspakken for rodet. Der har været flere eksempler på beregninger, som er blevet diskuteret, og en minister er gået af undervejs. Kan du forstå, hvis nogen står tilbage og ikke kan finde ud af, hvad de skal tro?
- Jeg kan sagtens forstå, at al den polemik og opmærksomhed kan være med til at skabe utryghed hos folk. Det er ærgerligt, og hvis jeg skulle lave en håndbog i politiske aftaler, så ville jeg ikke bruge Landbrugspakken som et eksempel til efterfølgelse
/ritzau/