Mindst fem mennesker er dræbt i den kenyanske kystby Kilifi, efter at de søndag aften blev angrebet af unge mænd bevæbnet med macheter, oplyser de lokale myndigheder.
Blandt de dræbte er både flere politibetjente og civile.
- Vores betjente holdt vagt ved et valgsted i Chumani-området i Kilifi, da de blev angrebet af en gruppe unge mænd med pangas (macheter, red.), fortæller politichef Clement Wangai.
- Fem mennesker blev dræbt, to betjente, en medarbejder fra Kenya Wildlife Service og to civile, tilføjer han.
Kenya afholder mandag præsidentvalg, og der er stor bekymring for, at afstemningen vil udløse voldsomme etniske uroligheder som efter valget i 2007.
/ritzau/AFP