Havde Fogedretten lyttet til Tobias' far, var den 15 måneder gamle dreng formentlig i live i dag.
Faren kunne ikke få sin søn hjem, fordi Fogedretten i Kolding først ville have dokumentation for, at han havde ret til at se sit barn, skriver tv2.dk.
Sønnen havde dog haft bopælsadresse hos sin far siden fødslen, og retten skulle have taget Tobias fra moren og aflevere ham hos faren.
Det skete aldrig, og Tobias blev hos sin mor og hendes kæreste indtil han døde den 18. august i år.
Obduktionsrapporten viser, at drengen havde 80 skader på kroppen. Heriblandt kraniebrud, brud på arme og noget der lignede 34 bidemærker ifølge retsmedicinerne.
Fogedretten mener dog ikke, at der er sket fejl i sagen.
"Vi prioriterer generelt børnesager højt, og vurderer fra gang til gang, hvordan sagerne skal behandles," siger Henrik Barfoed, retsaccesor i Kolding Kommune, til Tv2 Nyhederne.
Moren til Tobias og hendes kæreste er begge varetægtsfængslet.
Kilde: Tv2.dk