Roger Federer har allerede sat en del rekorder inden for herretennis, og tirsdag føjede han endnu en af slagsen til cv'et.
Med en sejr på 6-3, 6-1 over serberen Janko Tipsarevic i O2 Arena i London hentede han sin 40. sejr nogensinde i en kamp ved ATP-sæsonfinalerne i tennis.
Det har ingen andre gjort før ham. Inden opgøret delte han rekorden med Ivan Lendl, der har vundet 39 kampe ved disse turneringer.
Lendl kan dog stadig bryste sig af at være den spiller, der har deltaget ved flest sæsonfinaler, nemlig 12. Her er Federer med deltagelsen i dette års turnering kun oppe på 11 indtil videre.
Schweizeren spillede sin sædvanlige kliniske og næsten fejlfri tennis mod en serbisk modstander, der ikke formåede at tilspille sig en eneste breakmulighed.
Det gjorde Federer derimod, og han udnyttede de fire af dem til at sikre sig sin første sejr i dette års turnering, hvor han også er havnet i pulje med David Ferrer og Juan Martin del Potro.
En enkelt sejr mere i gruppespillet burde være nok til at sende verdens nummer to videre til semifinalerne og godt på vej til at forsvare titlen i London, som han vandt for sjette gang i karrieren sidste år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.