Caroline Wozniackis stigende formkurve har gjort indtryk mange steder. Også hos italieneren Sara Errani, som danskeren møder i kvartfinalen i US Open i New York natten til onsdag dansk tid.
Sara Errani, som er seedet 13 i grand slam-turneringen, tre pladser under Caroline Wozniacki, er imponeret over danskeren lige nu.
- Caroline er meget solid. Hun har forbedret sin serv meget, men er generelt en komplet spiller. Når du kigger på formkurve, er nu nok nummer et på touren lige nu, siger Sara Errani til italienske medier, ifølge Ekstra Bladet.
Italieneren har før været i semifinalen i US Open, og hun mener, at hun har opskriften på at genere sin formstærke danske modstander.
- Jeg skal være meget aggressiv og holde hende langt nede bag baglinjen. Jeg er nødt til at styre kampen. Hun må ikke komme ind og gøre det, siger Errani.
Kvartfinalen mellem Caroline Wozniacki og Sara Errani er tirsdagens sidste kamp på Arthur Ashe Stadium. Kampen mellem Roger Federer og Robert Bautista begynder klokken et, natten til onsdag dansk tid, og Wozniackis kamp bliver spillet bagefter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.