Tommy Haas har haft en forrygende god periode det seneste stykke tid, men blev i eftermiddag stoppet i Wimbledons ene semifinale af den stærke schweizer Roger Federer.
Den 27-årige tennisstjerne vandt over tyskeren i tre sæt, hvor de to første var tætte opgør. Schweizeren vandt med cifrene 7-6, 7-5, 6-3 og spiller sig dermed i sin syvende herrefinale på engelsk græs.
Efterfølgende fortalte Federer BBC Sport, at han var glad for sejren.
"Tommy har spillet supergodt siden Paris, så jeg kendte farerne, men jeg er meget tilfreds med mit eget spil i dag," lød det far Federer, der servede perfekt i opgøret mod den 31-årige tysker.
I den anden semifinale, der endnu ikke af afgjort på Center Court, står briternes darling og store håb Andy Murray over for amerikaneren Andy Roddick.