Den nat, Stine Geisler dør, sidder en mand sidst i 20 erne på Café Floss få meter fra den kælder, Stine bliver dræbt i.

Manden er dybt kriminel og har drevet bordeller, siden han var 18.

Han har ry for at gå pludseligt grassat og afstraffe kvinder. Han tager især kvælertag på dem. Manden kalder sig for Mr. Smiley.

Få år før han sidder på Café Floss, er hans kæreste død af en overdosis narko. I det kriminelle miljø er folk helt sikre på, at manden på Floss gav kæresten den dødelige dosis.

I dagene efter Stine Geislers død er han voldsomt interesseret i drabet. Han læser alt, hvad aviserne skriver om mordet. Derefter flytter han pludselig fra sit værelse i Pisserenden.

Et år efter Stine Geislers død forsvinder en 24-årig kvinde pludselig. Hun er aldrig set siden. Denne kvinde var kæreste med manden på Floss.

Morderens initialer

Tre år efter Stine Geislers død bliver en kvinde i Laksegade ligeledes myrdet. Hun er 33 år og børsmægler.

Hendes hoved bliver smadret med en hammer, og til sidst bliver hun kvalt og smidt ind i et skab.

Denne kvinde var også kæreste med manden, der kort før Stine-drabet sad på Café Floss.

Manden bliver idømt 15 års fængsel for mordet på kvinden i skabet. Politiet interesserer sig også voldsomt for hans færden, den nat Stine Geisler døde.

Der bliver også spekuleret meget i, at det mærke, der blev ridset ind i Stine Geislers arm, kan være initialerne P.K. Mr. Smileys initialer er P.K.

I fængslet betragter de andre fanger ham som en massemorder, der har dræbt fire kvinder. En af de fire er Stine.

Men politiet har aldrig formået at placere ham i kælderen sammen med Stine, den nat hun dør. Dermed er han nu ude af denne historie.

Den afviste mand

Natten før Stine Geisler dør, har hun et voldsomt skænderi på Sabines Cafeteria.

Det er tidligt på sommeren, og det meste af Københavns indre by er på den anden ende på grund af det store pinsekarneval. På Sabines er der god gang i den.

Det lille lokale er fyldt op. En af gæsterne er en mand i starten af 30’erne.

Han er en del af samme inderkreds på Sabines, som Stine Geisler også er en del af.

Han bliver beskrevet som både sød og charmerende – og som ubehagelig og rædselsfuld.

Kort før Stines død har hun bevidst forsøgt at gøre sig mindre attraktiv over for mænd. Hun har klippet håret kort og prøvet at tage på i vægt.

Nu siger manden noget nedsættende til Stine. Noget, der gør hende meget vred. Hendes øjne lyner mod ham, og de har et hurtigt og voldsomt skænderi. Ikke mange når at opfatte det.

Senere mener politiet, at skænderiet udspringer af, at manden gerne vil have et forhold til Stine, og at hun nu afviser ham. Det mener politiet er et motiv.

Vennernes ven

Manden, der skændtes med Stine, er gennem mange år en af politiets absolutte hovedmistænkte. Efterforskningslederen i sagen betragter ham den dag i dag som Stine Geislers mulige morder.

Men den mand har én ting tilfælles med de andre hovedmistænkte: Der er ingen beviser imod ham.

Der er intet, der hævet over enhver tvivl kan fastslå, at bare en af mændene var i kælderen sammen med Stine den nat.

Men hvis han er morderen – så var det i miljøet på Sabines Cafeteria, at morderen lærte Stine at kende. Hvis han er morderen, så var morderen Stines venners ven.

De ukendte mænd

Ud over Mr. Smiley og manden, hun skændes med natten før sin død, er der tre andre mænd i de sidste dage af Stine Geislers liv.

Ingen ved, hvem de er. Men de bliver alle set af vidner og er helt centrale i politiets efterforskning.

Ifølge signalementerne er de tre mænd næsten jævnaldrende. To af dem har det samme tøj på – nemlig læderbukser og en sort undertrøje.

Endelig har de alle tre en mærkelig tendens til at opholde sig præcis dér, hvor også Stine Geisler er på tre afgørende tidspunkter.

Måske er de tre mænd én og samme mand.

Nedtælling til mord

Den første af de ukendte mænd møder Stine pinsesøndag den 3. juni, som er hendes sidste dag i live. Hun er på arbejde på en café. Den første af de ukendte mænd kommer ind på caféen, og Stine sætter sig ved et bord sammen med ham. De taler kort sammen. Så forlader han caféen igen.

Ingen ved, hvad de taler om. Manden er aldrig blevet fundet.

Ubesvaret opkald

Efter vagten mødes Stine med sin hemmelige elsker på Sabines.

Kort efter cykler hun til en fødselsdagsfest på Østerbro. Hun virker rastløs og spekulativ, og hun betror en af gæsterne, at hun er ked af det, fordi hun har gjort det forbi med en gift mand, som hun stadig er dybt forelsket i.

Den mand er elskeren. Stine låner telefonen og ringer uden at få forbindelse. Ingen ved, hvem hun ringer til.

Sammen med de andre fra festen går hun mod den indre by. Klokken 02.30 skilles hun fra dem på Højbro Plads mellem Storkespringvandet og Christiansborg. Hun vil være frisk til at læse til eksamen næste dag. Stine virker glad nu. Byen er stadig fuld af karneval. Hun trækker sin cykel. Vidner ser en pige, der kan være Stine, klokken 02.45 og 02.52.

Politiet ved dog ikke sikkert, at pigen er Stine. På det tidspunkt burde hun også være nået til sin bopæl, hvis hun cyklede direkte hjem.

Manden foran porten

Klokken 02.55 er Stine enten nået hjem – eller også er hun lige på trapperne. På det tidspunkt kommer en vægter gående gennem Teglgårdsstræde.

Han får øje på en mand, der står foran porten ind til Stines baggård – og dermed også til den kælder, hun bliver fundet i 16 timer efter.Porten er åben.

Manden er 25-30 år gammel. Han har læderbukser og en sort undertrøje på. Da han får øje på vægteren, skynder han sig væk.

En uge før Stine dør, taler hun modvilligt med en mand i præcis det samme tøj. Heller ingen af disse to ukendte mænd har politiet nogensinde fundet.

Vægteren går ind i gården og konstaterer, at alt er normalt. Så lukker han porten igen.

Han lægger ikke mærke til, om der står en sort bedstemorcykel parkeret i cykelstativet.

Men hvis der gør det, så befinder Stine sig i kælderen i gården, mens vægteren går rundt derinde. Hvis hun er i kælderen, er hun måske allerede død.

Den døde pige

16 timer senere finder en mand en død pige i en kælder. Det er mandag den 4. juni, klokken er 18.50.

Hendes hænder er bundet på ryggen med en ledning, der er spændt om hendes hals. Hendes ansigt ligger ned mod gulvet. Hun har to karklude stoppet ind i munden.

Der er hældt voks ud over hendes krop. På hendes underarm er der ridset et mærke. På gulvet ligger hendes nøgler. Hun har tabt dem ud af sin hånd.

Det er 17 år siden. Tusinder er blevet afhørt. Mange er blevet mistænkt. Ingen er blevet dømt.

Tilbage er blot dette:

Der er en kælder, og der er en pige, og i kælderen ligger pigen og er død.