Et velspillende Silkeborg mandskab kunne i dag gå til omklædningsrummet med en 4-0 sejr i tasken efter kampen mod FC Midtjylland.
Silkeborgs træner Troels Bech havde inden kampen spået, at Rajko Lekic ville score. Og trænerens krystalkugle tog ikke fejl. Hele tre mål blev det til fra angriberens støvler.
Allerede efter fem minutters spil bragte Lekic hjemmeholdet foran og kort inde i anden halvleg øgede han stillingen til 2-0, skriver Sporten.dk.
Kort efter satte Martin Ørnskov et mål ind på oplæg fra Lekic, og derefter manifesterede Lekic selv sejren med et sidste mål fra kanten af feltet.
Silkeborg havde en dag chancen for at sømme sejren fast med syvtømmersøm i de sidste par minutter af kampen, men det blev dog ved stillingen 4-0.
Dermed ligger Silkeborg i toppen af SAS-ligaen efter sæsonens to første kampe, mens FC MIdtjylland må nøjes med en skuffende placering i den modsatte ende af tabellen.