Det blev en sur søndag for FC Midtjylland.
Allerede i første halvleg scorede Sønderjyske to gange.
De blev sat ind i det 12. og det 27. minut af henholdsvis Anders Egholm og Kenneth Fabricius.
Det var langt hen ad vejen FCM's polske keeper, der var skyld i, at modstanderne fik scoret så hurtigt. Arek Onyszko snorksov i målet, og han var ikke skarp nok i sit paradespil, da bolden efter et kort hjørnespark blev sendt ind i feltet til Anders Egholm, der sendte bolden i nettet.
FC Midtjylland blev dog langt mere farlig i anden halvleg og havde op til flere gange mulighed for at reducere og sågar udligne.
Men det skete altså ikke, og FCM-spillerne måtte gå slukørede hjem.
Sejren til Sønderjyske og nederlaget til Midtjylland betyder, at begge hold nu har 11 point efter 10 kampe.