En del af Brøndby IF's fans havde eller gjort deres for at tilkæmpe sig opmærksomheden før søndagens guldbrag mellem Brøndby og FC København i Parken.
Først stoppede de trafikken ved Rådhuspladsen med romerlys og kanonslag, og senere havde de held til at forsinke kampen, fordi de rev et hegn ned, der adskilte de to klubbers fans.
Til trods for det - eller måske på grund af det - var det dog FCK, der lynhurtigt bragte sig foran med et mål af Jesper Grønkjær efter bare tre minutter. Kort før halvleg udbyggede Ailton Jose Almeida føringen til 2-0 til hjemmeholdet.
Anden halvleg bød igen på flest chancer til FCK, så det var helt fortjent, at Ailton Jose Almeida kunne gøre det til 3-0 til FCK i det 71. minut.
Efter 74 minutter begynder det at ligne noget nær et mareridt for Brøndby, da Oscar Wendt gør det til 4-0 på et flot langskud.
Michael Krohn-Dehli var tæt på at reducere for Brøndby i overtiden, da han sendte bolden i nettet, men der var offside. Dermed bliver det med al sandsynlighed FC København, der vinder dette års Superliga.