Københavnerne viser ikke prangende dagsform inden det vigtige Chelsea-opgør om knap tre uger.
I sydens sol tabte løverne nemlig til svenske IFK Göteborg i træningsturneringen Copa del Sol.
Dermed slutter de danske mestre opholdet på træningsanlægget 'La Manga' af med et nederlag på 4-2 efter straffesparkskonkurrence.
Chelsea virker derfor som en virkelig stor mundfuld, når FCK skal forsøge at avancere til kvartfinalerne i Champions League den 22. februar.
I kampen mod svenskerne stod der 1-1 efter 90 minutter, men FC København havde scoret begge mål.
Oscar Wendt sendte bolden i eget net kun seks minutter før tid. Dame N' Doye fik dog udlignet i sidste sekund, og sikrede derfor straffekonkurrencen.
Men lige lidt hjalp det, og københavnerne fik langt fra den bedste optakt til opgøret mod Chelsea FC.
Englænderne har lige forstærket truppen med et kæmpe millionkøb lige inden transfervinduet lukkede i januar. Løverne skal derfor finde en måde at dæmme op for storbomberen Fernando Torres, som skiftede fra Liverpool FC.