Der er ikke plads til både Johan Wiland og Jesper Christiansen i FC Købehavn. Det er de to målmænd enige om. Og nu kan det da også være, at Jesper Christiansen er på vej væk.
Ifølge den engelske avis Daily Mail er både Newcastle og Bolton ude på at sikre sig en underskrift fra den 32-årige dansker.
Og et skifte er yderst sandsynligt, hvis en af Premier League-klubberne beslutter sig for at lægge et bud.
Jesper Christiansen er nemlig blevet fortrængt fra startopstillingen i FCK af Johan Wiland, der har brilleret med flere flotte præstationer i københavnernes mål.
Hvis Newcastle snupper målmanden, bliver han klubbens anden dansker på lønningslisten, hvor Peter Løvenkrands allerede figurerer.
Ud over at finde sig en ny klub kæmper Jesper Christiansen også for at sikre sig en plads i den danske VM-trup.