Zoe Ball giftede sig i 1999 med Norman Cook, bedre kendt som Fatboy Slim. Samme år fik de deres første barn, Woody, skriver femalefirst.co.uk.
Det gav parret blod på tanden, men de måtte igennem adskillige mislykkede graviditetsforsøg, før de accepterede, at de ikke kunne få flere børn. Lige indtil de lagde alkoholen fra sig.
Både mor og far har nemlig kæmpet med indtagelsen af de stærke sager, men besluttede i år for alvor at lægge de våde varer på hylden. Og nu skal de igen være forældre.
"Vi føler os meget heldige, fordi vi har lagt sprutten fra os. Vi har i årevis prøvet at få endnu et barn, men slet ingenting skete. Jeg har ikke drukket siden januar og Norm siden marts. Og en måned senere sagde det bang," lyder det fra Zoe Ball.
Zoe Ball har termin næste år.