Det tog ni år, men så var den der også.
Ifølge hjemmesiden conctacmusic.com kan den britiske DJ Norman 'Fatboy Slim' Cook og hans kone tv-værten Zoe Ball stolt meddele, at de nu endelig er blevet forældre for anden gang.
Denne gang er der tale om en lille pige på 3600 gram, som har fået navnet Nelly. I en kort udtalelse fra parret fremgår det, at hele familien har det godt.
"Mor, far og storebror Woody har det godt. De er de lykkeligste forældre i verden."
Nyheden om den lille ny kommer kun kort tid efter, at Norman Cook lod sig indlægge på en afvænningsklinik for at få bugt med sit alkoholmisbrug.
Ifølge Zoe Ball var alkohol også årsagen til, at det har taget så mange år, at undfange Nelly.
"Norm og jeg har prøvet at få et barn i mange år uden held, men vi stoppede begge to med at drikke i år, og se så, hvad det skete, det virkede. Jeg føler mig virkelig velsignet," sagde Zoe Ball dengang parret annoncerede de lykkelige omstændigheder.