Tidligere på året blev den festglade hotelarving single efter bruddet med 'The Hills'-stjernen Doug Reinhardt. Men som bekendt så spilder Paris ikke tiden.
Nu er den sexede arving nemlig forelsket til op over begger ører igen.
Denne gang har hun kastet sin kærlighed på natklub-ejeren Cy Waits. Og den sidste måneds tid har de to nydt hinanden i fulde drag.
Det er dog ikke kun Paris, som er betaget af sin nye flamme, også familien Hilton er begejstret for den nyeste fangst.
Det skriver femalefirst.co.uk.
Og da festabens far forleden havde fødselsdag, skulle den nye kærlighed også være med til at fejre sin svigerfar.
"Hendes forældre har kendt Cy i mange år, og de kan virkelig godt lide ham. I onsdags fløj de til Vegas for at fejre Paris' fars fødselsdag, og de havde allesammen en rigtig god aften sammen," fortæller en kilde. Det skriver femalefirst.co.uk.
Partyprinsessen har tidligere udtalt, at hun helst ikke vil have kærester, som er kendte, da det er alt for besværligt.
"Jeg vil hellere være sammen med en, som ikke er kendt i offentligheden. Jeg tror, det er meget nemmere," siger Paris Hilton.
Og det lader til, at hun med sin natklub-mand har fundet den helt rigtige.