Den stærkt smitsomme lungesygdom tuberkulose breder sig med alarmerende hastighed I Europa, advarer WHO (Verdens Sundheds Organisation, red.).
De særlige multiresistente og omfattende medicinresistente former for tuberkulose (MDR-TB) vil koste tusindvis af europæere livet, hvis ikke myndighederne formår at standse pandemien, skriver reuters.com.
"Tuberkulose er en gammel sygdom, der aldrig gik bort, og nu udvikler den sig hævnagtigt," siger Zsuzsanna Jakab, som er Europa-direktør i WHO til reuters.com.
De multiresistente og medicinresistente former er svære at behandle og smitter for øjeblikket 400.000 mennesker hvert år.
Især i Europa er tuberkulosen på fremmarch fortæller WHO med henvisning til at 15 af de 27 lande, hvor de aggressive tuberkulose-former har smittet flest, ligger i Europa. I de fleste tilfælde drejer det sig om central- og østeuropæiske lande, men også i vesteuropa er der en stigende forekomst af den potentielt dødelige sygdom. I London forekommer der således 3.500 nye tilfælde af tuberkulose hvert år, og heraf er ca. 700 tilfælde af den mulitiresistente slags.
"Tallene er skræmmende. Det er en meget alvorlig situation," siger lederen af organisationen' Stop Tuberkulose-sammenslutningen', Lucica Ditiu, ifølge reuters.
På verdensplan slår de primæde former af tuberkulose ca. 1,7 millioner mennesker ihjel om året.
Kilde: reuters.com