Mens snevejret holder pause herhjemme, så er der en ekstremt farlig snestorm på vej mod det østlige USA.
Forbundshovedstaden Washington er lukket, og den nationale vejrtjeneste frygter, at millioner amerikanere kan komme til at være sneet inde i dagevis.
Meteorologer siger, det kan være "farligt og livstruende" at bevæge sig ud i dag. Og vejrtjenesten forventer, at der vil falde 76 cm. sne i hovedstadsområdet.
Hvis det sker, vil det slå rekorden fra 1922, hvor der faldt 71 centimeter.