Han er livsfarlig, og han er forsvundet.
Fyns Politi har nemlig ingen spor overhovedet i jagten på den 19-årige Mikkel Mathias Poulsen, der torsdag eftermiddag stak af fra psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.
Det fortæller vicepolitikommissær Henning Petersen til Nyhedsbureauet Newspaq.
"Vi har ikke haft kontakt til ham, og vi har ingen formodninger om, hvor han befinder sig," siger han og fortsætter:
"Vi har forhørt os de relevante steder, hvor han muligvis ville søge hen, men det har altsammen været forgæves."
Heller ikke de pårørende til flugtfangen har hørt fra ham, og politiet fortsætter derfor intensivt jagten på ham og opfordrer befolkningen til at komme med oplysninger om hans færden.
Man skal dog passe godt på, siger Henning Petersen, om den 19-årige, der siden november har siddet varetægtsfængslet for et drabsforsøg i Svendborg.
"At dømme ud fra den gerning, han er sigtet for, må han betegnes som værende aktuel farlig. Han har været indlagt på psykiatrisk afdeling siden november," siger han.
Mikkel Mathias Poulsen er afhængig af sin medicin, og uden den kan det gå grueligt talt. Han var iført en mørk hættetrøje og jeans med et guldspænde, da han flygtede.