Det gik galt, da en rutinemæssig sprængning af en gammel silo i den vestfynske by Assens ikke gik af.
Siloen væltede ikke og nu er 30 beboere i området omkring siloen husvilde. De må af sikkerhedshensyn ikke vende hjem.
Fyns Politi har nu dårligt nyt til de 30 evakuerede fynboer. De må blive på det hotel, hvor de er indlogeret.
Nu får beboerne dog lov til kortvarigt under politibeskyttelse at vende hjem for at hente personlige ejendele.
Politiet oplyser, at området fortsat er afspærret og at der nu arbejdes på en sikkerhedsvurdering sammen med ingeniørvirksomheden Rambøll.