Et lille barns tragiske død i går eftermiddags får nu konsekvenser.
En 29-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab, da han i går efterlod sin etårige datter i en varm bil i flere timer.
Manden, der var på vej på arbejde i Lyngby, havde tilsyneladende glemt alt om, at han havde sin etårige datter siddende på bagsædet og satte hende aldrig af hos dagplejeren, som han skulle.
I stedet kørte han på arbejde og lod pigen sidde på bagsædet indtil moderen om eftermiddagen slog alarm.
Men der var det for sent. Datteren var død af dehydrering.