Efter et fire timer langt grundlovsforhør er to mænd på 49 år og 64 år blevet varetægtsfængsel, sigtet for drabet på et spædbarn, voldtægt og samleje med mindreårig.
De to mænd er varetægtsfængslet frem til 29. november, oplyser TV2 News.
Politiet har uden held ledt efter babyliget i Odsherred i Nordvestsjælland.
Barnet er et resultat af årelange incestovergreb mod en pige. Det er i dag kommet frem ved grundlovsforhøret i Retten i Roskilde, at den ene af de to tiltalte er pigens far, og at overgrebene har stået på, siden pigen var to år. Den anden mand er ligeledes medlem af familien.
Det kom også frem i dag, at de to mænd knækkede nakken på babyen, efter barnet var født.
Da moderen som 17-årig blev gravid i 2005, gav de to mænd hende svangerskabsfordrivende medicin. Da hun alligevel fødte barnet, blev det dræbt.