En far fra Frederiksberg skal fem år i fængsel.
Det har retten på Frederiksberg afgjort her til eftermiddag, skriver DR København.
Den lange fængselsstraf får han, fordi han har udøvet grov vold mod sin nyfødte baby.
Faren både slog og rystede spædbarnet så voldsomt, at babyen fik blåmærker, blodansamlinger under hjernehinden og blodudtrækninger, lyder det.
Det betyder, at barnet formentlig bliver hjerneskadet for livet.
Manden har anmodet sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.
Kilde: DR København