Onsdag har 4.221.387 vælgere mulighed for at stemme til folketingsvalget.
Der skal vælges 179 folketingsmedlemmer, heraf to på Grønland og to på Færøerne.
Her er nogle af dagens vigtigste tidspunkter:
Klokken 8: Valglokalerne åbner.
09.30: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder grundlovstale ved Metalskolen Jørlunde i Slangerup.
15:15: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, holder grundlovstale ved Demokratifestival på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
16.20: Lars Løkke Rasmussen holder grundlovstale i Terndruplund.
Klokken 20: Valgstederne lukker, og stemmerne tælles op.
Cirka 21.30: De første kredsresultater ventes. I 2015 var det Aabenraa og Favrskov, der var først. Der er 92 kredse.
Cirka 22: Første storkredsresultat ventes. I 2015 kom resultatet fra Bornholms Storkreds klokken 22.06. Der er 10 storkredse.
Omkring midnat: Landsresultatet ventes. I 2015 blev resultatet af folketingsvalget offentliggjort klokken 00.44.
Dagen derpå:
De personlige stemmer tælles op over hele landet.
Det bliver formentlig først midt på aftenen, at der kan sættes navne på alle nye medlemmer af Folketinget.
Kilder: Folketingets hjemmeside, Ritzau.
/ritzau/