To franske soldater, et fransk gidsel og 17 militante er lørdag blevet dræbt under en redningsaktion, da franske styrker angreb en base, der er styret af den militante islamiske bevægelse al-Shabaab.
* Al-Shabaab ser sig selv som jihadkrigere i kamp mod islams fjender. Ideologisk lægger al-Shabaab sig tæt op ad al-Qaeda og har som målsætning at indføre en streng form for sharia-lovgivning.
* De senere år er al-Shabaab trængt tilbage. I august 2011 mistede bevægelsen kontrollen med hovedstaden Mogadishu og en række andre byer. De kontrollerer imidlertid stadig mange landdistrikter.
* Ledelsen har forbindelse til al-Qaeda, men de fleste tilhængere er mest optaget af kampen mod den somaliske regering.
* Bevægelsen fører guerillakrig og udfører terror mod Somalias regering. Al-Shabaab har desuden angrebet de fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union, FN og vestlige nødhjælpsorganisationer i Somalia.
* Bevægelsen er etableret allerede i 2004 eller 2006 på resterne af gruppen De Islamiske Domstole.
* Al-Shabaab består hovedsageligt af unge krigsveteraner fra den somaliske borgerkrig og har særligt hvervet tilhængere efter kampen mod de amerikanskstøttede ledere i Mogadishu i 2006.
* Al-Shabaab har imidlertid også tilhængere i andre lande, især Iran, Libyen og Egypten. Al-Shabaab tiltrækker også internationale jihadkrigere fra blandt andet USA og Europa, og mange menes af have gennemgået kamptræning i Afghanistan og nu også i Somalia.
Kilde: religion.dk
/ritzau/