SF og De Radikale ligner valgets store vindere. I hvert fald hvis man skal tro på målingerne.
I den seneste måling fra Voxmeter står de to partier til den største fremgang.
SF står til at fordoble sit mandattal til 14. Det samme gør De Radikale, der hopper fra 8 til 16 mandater.
Her er det fulde overblik over den nyeste Voxmeter-måling. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg:
* Socialdemokratiet: 27,5 / 50 mandater (26,3 procent)
* Det Radikale Venstre: 8,7 / 16 mandater (4,6 procent)
* Det Konservative Folkeparti: 5,2 / 10 mandater (3,4 procent)
* Nye Borgerlige: 2,5 / 5 mandater (0,0 procent)
* Socialistisk Folkeparti: 7,8 / 14 mandater (4,2 procent)
* Liberal Alliance: 3,4 / 6 mandater (7,5 procent)
* Kristendemokraterne: 1,4 / 0 mandater (0,8 procent)
* Dansk Folkeparti: 11,1 / 20 mandater (21,1 procent)
* Venstre: 17,8 / 33 mandater (19,5 procent)
* Enhedslisten: 8,9 / 16 mandater (7,8 procent)
* Alternativet: 2,9 / 5 mandater (4,8 procent)
* Klaus Riskær Pedersen: 0,3 / 0 mandater (0,0 procent)
* Stram Kurs: 1,8 / 0 mandater (0,0 procent)
* Øvrige: 0,7 / 0 mandater
Rød blok, samlet: 55,8 procent - 101 mandater (55,3 procent – 98 mandater)
Blå blok, samlet: 43,5 procent - 74 mandater (42,0 procent – 73 mandater)
Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal. Det er derfor, at de to blokkes stemmetal ikke giver 100 procent tilsammen.
Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interviews gennemført i perioden fra 29. til 31. maj med 1005 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.
Voxmeter ringer hver dag cirka 330 nye vælgere op, som målingen bliver opdateret med på den givne dag.
Den maksimale statistiske usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,8 procentpoint.
Kilder: Voxmeter for Ritzau.
/ritzau/