1,7 milliarder euro, svarende til 12,7 milliarder kroner.
Så meget har et britisk konsortium, der består af First State Investment og Hermes Investment Management mandag betalt for rederiet Scandlines.
Allerede i december var der forlydender om, at rederiets ejer, kapitalfonden 3i, lagde op til et salg af rederiet, der er udfordret af en mulig tunnel mellem Lolland og den tyske ø Femern.
Her kan du læse om rederiet:
* Scandlines blev grundlagt i 1998 efter en fusion mellem de to største færgerederier i Danmark og Tyskland.
* Rederiet driver to korte færgeruter mellem Danmark og Tyskland - Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
* Tidligere var ruten Helsingør-Helsingborg også en del af Scandlines, men i 2015 frasolgte rederiet datterselskabet HH-Ferries, som operer ruten.
* I 2007 begyndte den britiske kapitalfond 3i sit opkøb i rederiet. I 2013 blev kapitalfonden eneejer.
* 26. marts 2018 har et britiske konsortium af investorerne First State Investment og Hermes Investment Management købt selskabet.
* 3i geninvesterer dog i selskabet og bliver dermed i ejerkredsen. 3i ejer nu 35 procent af rederiet, mens First State Investment ejer 50,1 procent og Hermes Investment ejer 14,9 procent.
* Scandlines har otte færge, som samlet har flere end 42.000 årlige afgange.
* I 2014 klagede Scandlines til EU over finansieringen af Femern-projektet, som, det mener, er ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridende.
* Selskabet bag Femern-forbindelsen, der er en sænketunnel mellem Lolland og Femern, har ligeledes beskyldt rederiet for at forsøge at forsinke projektet.
Kilder: Ritzau, Scandlines
/ritzau/