Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har tilrettelagt et forsøg med undervisning i modersmål.
* I alt deltager cirka 3500 4. klasseelever fra flere end 210 skoler i forsøget med modersmålsundervisning.
* På 1. klassetrin deltager i alt cirka 400 arabisk- og tyrkisktalende elever fra 70 klasser.
* Hovedparten af folkeskoler, hvor der er mere end 10 procent tosprogede elever, omfattes af forsøgsindsatserne.
* De samlede udgifter til programmet udgør 29,5 millioner kroner, og de første resultater præsenteres i foråret 2015.
* Forsøgsprogrammet skal give viden om, hvordan elevernes sproglige kompetencer kan udvikles i skolens undervisning og bidrage til at styrke tosprogede elevers udbytte af skolens undervisning generelt.
* Alle forsøgsindsatser undersøges, så der opnås sikker viden om indsatsernes effekt på elevernes faglige resultater inden for blandt andet læsning, læsning i dansk som andetsprog og matematik.
* Projektet gennemføres i samarbejde med Skolerådets formandskab.
* En række sprogforskere og følgeforskere inddrages til at kvalificere indsatserne samt sikre den bedst mulige implementering af programmet. Endelig inddrages interessenterne på området i en følgegruppe, der følger programmet.
/ritzau/