Fremover skal der kun stiftes levedygtige andelsboligforeninger.
Det skal være slut med foreninger, som havner i økonomiske problemer, hvilket kan have konsekvenser for de involverede parter.
Derfor er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale blevet enige om 16 initiativer.
De skal sikre et mere trygt andelsboligmarked.
* Stiftelse af en andelsboligforening:
1. Vedligeholdelsesplan ved stiftelse af en andelsboligforening.
2. Regler for vedligeholdelsesplaner.
3. Stiftelsesbudget for en andelsboligforening.
4. Vejledning og modelbudget til stiftelsesbudgetter.
* Forhold vedrørende finansiering af en andelsboligforening:
5. Begrænsning af afdragsfrihed ved stiftelse af andelsboligforeninger.
6. Egenfinansiering på fem procent fra andelshaverne ved stiftelse.
7. Egenfinansiering fra køber af en andelsbolig i en allerede eksisterende andelsboligforening.
* Forældelsesfrist for rådgiveransvar:
8. Forlængelse af forældelsesfrist i forhold til rådgivning af andelsboligforeninger om lån og kreditter.
* Andelsboligforeninger i landdistrikterne:
9. Fortsat rentabilitet i små andelsboligforeninger i landdistrikterne.
* Driften af en andelsboligforening:
10. Ny lovbestemmelse om bestyrelsens opgaver og ansvar.
11. Ny lovbestemmelse om generalklausul.
* Yderligere gennemsigtighed om andelsboligforeningers økonomi:
12. Tydelighed omkring nøgletalsoplysninger på generalforsamling.
* Andelshavers overgang til lejer i forbindelse med en andelsboligforenings ved konkurs mv.:
13. Lejefastsættelse (gennemsnit af boligafgift de seneste fire år), forudbetalt leje og depositum mv.
* Mere retvisende valuarvurderinger:
14. Branchens norm og vejledning vedrørende valuarvurderinger opløftes til bekendtgørelse.
* Penge under bordet i forbindelse med salg af andelsboliger:
15. Mulige initiativer til nedbringelse af penge under bordet.
* Forældelsesfrist for købers tilbagebetalingskrav for overpris:
16. Forlængelse af forældelsesfrist for købers tilbagebetalingskrav for overpris hos sælger.
Kilde: Erhvervsministeriet.
/ritzau/