Sagen om fyringen af den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup kommer til at koste energiselskabet over 11 millioner kroner.
Det viser Voldgiftsrettens kendelse, som lyder sådan:
THI BESTEMMES
Dong Energy A/S skal til Anders Eldrup betale 8.709.600 kr. med procesrente fra den 31. marts 2013.
Anders Eldrup frifindes for DONG Energy A/S' påstand vedrørende bonus for årene 2012 og 2013
Anders Eldrup er alene bundet af konkurrenceklausulen i pkt. 1.5 i sin direktørkontrakt med DONG Energy A/S til den 31. marts 2014.
Anders Eldrups påstand 4 om betaling af godtgørelse for tort afvises.
I sagsomkostninger skal DONG Energy A/S betale 1.500.000 kr. til Djøf som mandatar (fuldmagtshaver red.) for Anders Eldrup.
De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne voldgiftskendelses afsigelse.
Honorarerne til voldgiftsrettens medlemmer skal efter opgørelse fra Voldgiftsrettens formand betales med 1.000.000 kr. af DONG Energy A/S og 300.000 kr. til Djøf som mandatar for Anders Eldrup.
/ritzau/