Når vinderen af Dansk Melodi Grand Prix skal findes lørdag aften i Aalborg, foregår det således:
* Seerne kan stemme, når de 10 sange fremføres - enten per sms eller med en særlig grandprix-app.
* Seerstemmerne bliver lagt sammen med juryens stemmer. Juryen består af fem udvalgte melodigrandprix-fans.
* Seere og jury sidder hver med 50 procent af magten og vil sammen afgøre, hvilke tre sange der skal klare sig videre til konkurrencens afgørende runde.
* Dernæst skal de tre mest populære sange fremføres igen, og både seernes og juryens stemmer afgør resultatet.
* Herefter kan vinderen, der får æren af at repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest i Portugal til maj, udråbes.
Kilder: DR
/ritzau/