FAKTA: Sådan er danskernes opbakning til kongehuset

Over 70 procent af danskerne vil have et monarki frem for en republik. Det viser ny måling fra Voxmeter.
Dronning Margrethe ser på Kronprins Frederik under Prins Henriks bisættelse fra Christianborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. En måling foretaget fra 22. til 28. februar viser, at danskernes opbakning til kongehuset er stor.
Dronning Margrethe ser på Kronprins Frederik under Prins Henriks bisættelse fra Christianborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. En måling foretaget fra 22. til 28. februar viser, at danskernes opbakning til kongehuset er stor. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Opbakningen til kongehuset er fortsat stort, efter at prins Henrik døde 13. februar.

Se danskerne holdning til kongehuset her:

1) Dronning Margrethe havde 46 års jubilæum på tronen den 13. januar. Bør hun efter din mening abdicere inden for det kommende års tid, så kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i stedet kan overtage tronen?

* Ja 29,9 procent

* Nej 47,4 procent

* Ved ikke 22,7 procent

2) Foretrækker du, at Danmark er et monarki med et kongeligt statsoverhoved som i dag, eller ønsker du, at Danmark bliver en republik med en præsident?

* Et monarki 76,7 procent

* En republik 14,6 procent

* Ved ikke 8,7 procent

3) Er du enig eller uenig i følgende udsagn: "Kongehusets nuværende medlemmer er gode repræsentanter for Danmark"?

* Meget enig 48,9 procent

* Enig 32,8 procent

* Hverken enig eller uenig 11,9 procent

* Uenig 2,9 procent

* Meget uenig 2,0 procent

* Ved ikke 1,4 procent

Kilder: Voxmetermåling, webbaseret undersøgelse med 1075 respondenter foretaget i dagene fra 22. til 28. februar 2018.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.