OW Bunker handlede med brændstof til skibe og fik en forrygende debut på børsen 28. marts 2014. Aktien steg fra 145 til 175 kroner på første handelsdag.
Omkring 20.000 privatpersoner udnyttede børsnoteringen til at købe OW Bunker-aktier. Også pensionsselskaber var blandt investorerne.
Men allerede efter syv måneder på børsen måtte selskabet indgive konkursbegæring.
Her er en gennemgang af tiden omkring OW Bunkers forvandling fra investorernes yndling til selskabets kollaps:
Marts 2014:
OW Bunker bliver børsnoteret. Udbudskursen er på 145 kroner per aktie, hvilket giver selskabet en markedsværdi på 5,9 milliarder kroner. Kursen stiger solidt første handelsdag.
Oktober 2014:
* Selskabet nedjusterer sine finansielle forventninger for 2014. Begrundelsen er et "usædvanligt fald i olieprisen" i løbet af få uger. Selskabet siger, at det har "taget tiltag til at minimere risici mod yderligere fald i olieprisen". Men aktiemarkedet reagerer negativt.
* To uger senere nedjusterer selskabet igen. Administrerende direktør Jim Pedersen siger dog, at OW Bunker "er dækket godt ind for resten af året".
5. november:
* OW Bunker meddeler, at man har lidt et potentielt tab på 125 millioner dollar grundet påstået svindel i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore.
En opgørelse viser, at selskabet har urealiserede tab på 150 millioner dollar i forbindelse med "risk management"-kontrakter.
7. november:
* Selskabet oplyser, at det ikke har været muligt at finde en holdbar løsning. Det indgiver derfor konkursbegæring ved skifteretten i Aalborg.
Samtidig oplyser selskabet, at det vil melde to ledende medarbejdere i det svindelmistænkte datterselskab i Singapore til politiet. Det sker dog ikke.
Selskabet går konkurs og investorer og aktionærer mister alt.
10. december:
* En række pensionsselskaber og andre investorer, såsom ATP, PFA og AP Pension, går i gang med at undersøge, om der er basis for at gøre et juridisk ansvar gældende. De ønsker at få tabte OW Bunker-penge tilbage.
18. december:
* Bagmandspolitiet anholder en tidligere chef i OW Bunker, der er mistænkt for bedrageri i Italien. Manden fremstilles i grundlovsforhør med et krav om varetægtsfængsling og med henblik på udlevering til Italien.
31. december:
* Kurator anmelder ifølge Berlingske et erstatningskrav mod fem topfigurer på 654 millioner kroner. Ifølge kurator var topledelsen vidende om de forhold i virksomheden, der førte til krakket.
* Dansk Aktionærforening er blevet kontaktet af knap 7000 private og professionelle aktionærer og anmelder et krav mod OW Bunker. 2400 af dem ender med at sagsøge selskabet.
* Også rækken af institutionelle investorer, der tidligere iværksatte en undersøgelse af sagen, anmelder et krav mod konkursboet.
Marts 2017:
* Bagmandspolitiet efterforsker stadig, om der blev begået noget decideret kriminelt i forbindelse med OW Bunkers kollaps.
September 2017:
En gruppe institutionelle investorer med blandt andre ATP udvider sit søgsmål på 767 millioner kroner til også at omfatte Carnegie og Morgan Stanley, der sendte OW Bunker på børsen.
Oktober 2017:
En grupper internationale investorer, samlet hos selskabet Deminor, sagsøger Morgan Stanley og Carnegie for 521 millioner kroner.
Kilder: Ritzau og Berlingske.
/ritzau/