En række organisationer er gået sammen for at sørge for, at sætte fokus på, at syge børn med længerevarende fravær fra skolen får den undervisning, de har krav på.
Her er et overblik over, hvor mange børn der ofte er fraværende fra skolen:
* 16 procent af eleverne i den danske grundskole lever med kronisk eller langvarig sygdom (tal fra 2012).
* 40 procent af disse børn er fraværende mere end 15 dage om året og er ifølge Danske Patienter derfor berettiget til sygeundervisning i hjemmet.
* Kun syv procent er rent faktisk blevet tilbudt sygeundervisning i hjemmet.
* Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er derfor gået sammen om at sende en opfordring til undervisningsministeren om at få gjort op med problemet.
Kilde: Danske Patienter.
/ritzau/