Bnp - bruttonationalprodukt - er et begreb, der ofte dukker op, når der bliver diskuteret økonomi og finanspolitik. Senest har Danmarks Nationalbank opjusteret udsigten for vækst i bnp for i år, 2018 og 2019.
Her en kort beskrivelse af, hvad bnp dækker over.
* Bnp er et udtryk for aktiviteten og størrelsen af et lands økonomi.
* Bnp er en opgørelse af værdien af alle de varer og serviceydelser, der bliver solgt, minus værdien af de råvarer, der er blevet brugt til at producere dem.
* Stigninger eller fald i bnp viser derfor, om økonomien vokser eller skrumper. Det vil sige, om vi bliver rigere eller fattigere.
* Danmarks bnp var i 2015 2027 milliarder kroner. Væksten i bnp var 1,6 procent ifølge det reviderede nationalregnskab fra Danmarks Statistik. I 2016 voksede bnp 1,7 procent.
* Ifølge Nationalbanken ventes væksten i bnp i år at lande på 2,3 procent. For 2018 og 2019 venter banken en vækst i bnp på henholdsvis 1,8 procent og 1,7 procent.
Kilder: Ritzau, DST, OECD
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.