Det har været nogle dramatiske uger i færøsk politik, siden færingerne satte kryds til lagtingsvalget den 31. august.
Da forhandlingerne begyndte, foregik det i god ro og orden, men de gik i hårdknude, da ansvarsområder og ministerposter skulle fordeles.
Fredag meddelte forhandlingsleder Bárður á Steig Nielsen, at den nye regering består af hans eget liberale Sambandspartiet, det konservative parti Folkeflokken og det kristendemokratiske Midterpartiet.
Se det nye ministerhold, som blev præsenteret lørdag, her:
Fólkaflokkurin/Folkeflokken:
* Jørgen Niclasen, minister for finansanliggender.
* Jacob Vestergaard, minister for fiskerianliggender.
* Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttur, minister for sociale anliggender.
* Jógvan á Lakjuni, formand for Lagtinget.
Sambandsflokkurin/Sambandspartiet:
* Bárður á Steig Nielsen, lagmand/regeringsleder.
* Kaj Leo Holm Johannesen, minister for sundhedsanliggender.
* Helgi Abrahamsen, minister for handelsanliggender.
Miðflokkurin/Midterpartiet
* Jenis av Rana, minister for kultur- og udenrigsanliggender.
Kilder: KVF.
/ritzau/